Undskyld mig men hvad betyder ph.d. egentlig?

Der er Ph.d. Cup på DR2 i aften. Men hvad betyder forkortelsen, og hvad vil det sige at være ph.d.?

Ph.d.-graden kom til Danmark i 1989 for at gøre den tidligere grad - licentiat - mere international. (Foto: © JOHN GOMEZ, John Gomez - Fotolia)

Ved aftenens Ph.d. Cup er et felt på 56 forskere blevet reduceret til fem, som skal konkurrere i at være den bedste til at formidle deres forskning.

De har alle det til fælles, at de kan skrive ph.d. efter deres navn.

Men hvad betyder forkortelsen, og hvor stammer graden fra?

Hvis man kigger i Den Store Danske Encyklopædi, skriver forfatteren til leksikon-posten sådan her:

"Akademisk grad, der har sit udspring i det system af akademiske grader, som blev udviklet ved de middelalderlige europæiske universiteter.Ph.d.-graden kendes i dag først og fremmest fra den angelsaksiske verden, hvor det er den højeste grad, man kan erhverve ved et universitet."

Ph.d. er en fordanskning af den britiske forkortelse Ph.D., der på nylatinsk betyder philosophiae doctor, eller doktor i filosofi.

Kom til Danmark for 27 år siden

Graden kom til Danmark i 1989 og erstattede det der dengang hed en licentiat. Ønsket var at gøre graden mere internationalt spiselig og genkendelig.

I mange lande anser man ph.d.-graden for at være en doktorgrad. Men i Danmark er ph.d'en en forskeruddannelse, der er placeret mellem kandidatgraden og doktorgraden, som forvirrende nok kaldes dr.phil for humanistiske og naturvidenskabelige fag - eller dr.jur og dr.theol. når det gælder jura og teologi.

Tanken var dog oprindeligt, at ph.d.-graden med tiden skulle erstatte dr.phil., der også kaldtes en doktordisputats.

Det tager normalt tre år at blive ph.d. ved et universitet eller som erhvervs-ph.d. i samarbejde med en virksomhed. Mens man er i gang med uddannelsen, kan man kalde sig ph.d.-stipendiat.

Afsluttes med en afhandling

"Ph.d.-uddannelsen er en forskeruddannelse, der på internationalt niveau kvalificerer den ph.d.-studerende til selvstændigt at varetage forsknings-, udviklings- og undervisningsopgaver i den private og offentlige sektor, hvor der forudsættes et bredt kendskab til forskning."

Ph.d.-uddannelsen afsluttes med en afhandling, der inden for de humanstiske fag ofte er en lang artikel på over 200 sider, eller en sammenfatning af flere videnskabelige artikler, når det gælder fx naturvidenskabelige ph.d.'er.

Afhandlingen skal derefter igennem et såkaldt ph.d. forsvar, hvor forskeren skal fremlægge sine resultater og svare på spørgsmål fra en række censorer.

Og så er man altså ph.d.